Vasketøj sortering – på den stilrene måde

Det er blevet vaskedag, og du står sandsynligvis med hovedet dybt begravet i vasketøjskurven. Hvis du er en af dem, som bruger lang tid på at sortere vasketøj, bør du overveje at gå systematisk til værks. Og det er her spandene fra ReCollector kommer ind i billedet. På grund af spandenes funktionalitet og innovative design gør de sig særligt egnede til sortering af vasketøj. Med et vasketøj sorteringssystem kan du lette hele processen i forbindelse med sortering af vasketøj. 
Du kan med fordel supplere med klistermærker på spandene, som gør sorteringen endnu nemmere - særligt hvis der er børn i huset, som skal lære at sortere deres eget vasketøj.

Inspiration til sortering af vasketøj

Med en korrekt sortering af vasketøjet undgås afsmitning på tøjet. Sorter tøjet i sort, hvidt og lyst for at undgå, at din hvide yndlingsskjorte får en grålig nuance. Nogle vælger at opdele tøjet i flere farvekategorier, men så længe det opdeles i førnævnte tre kategorier, er du nået langt. Det anbefales dog, at helt nyt tøj vaskes separat den første gang, da det indeholder adskillige kemiske stoffer, som kan være skadeligt for din hud og sundhed.
Foruden farvesortering er det lige så vigtigt at sortere i forhold til tekstiler for at undgå, at tøjet bliver ødelagt eller krymper. Dette gælder særligt ved uld og silke.

Gør vaskerummet stilfuldt med spande fra ReCollector

I stedet for at have to eller flere vasketøjskurve stående på gulvet, kan du i stedet udskifte dem med vores væghængte spande. Spandene er designet med udgangspunkt i den nordiske stil, og passer derfor godt ind i de fleste hjem og hos dem med en forkærlighed for dansk design. Med sin enkelhed, rene linjer og afdæmpede farve falder spanden næsten i ét med væggen, og får et ellers rodet vaskerum til at fremstå langt mere ryddeligt. 
Antallet af spande afhænger af omfanget af vaske samt antallet af personer i husstanden. Nogle vasker tøjet oftere end andre og sorterer i flere farvekategorier. Vi anbefaler dog som minimum at have to spande - en til mørkt og en til lyst tøj.

FAQ

Hvorfor kommer der sorte streger på vasketøjet?

Sorte streger på vasketøjet kan skyldes belægninger på tromlen, som er resultatet af en længere tids overdosering af vaskemiddel indeholdende det svært opløsende stof zeolit.

Hvor længe kan vasketøj ligge i vaskemaskinen?

Det anbefales at tage vasketøjet ud af vaskemaskinen, så snart vasken er færdig. Ellers risikerer du, at tøjet bliver krøllet og i værste fald kommer til at lugte surt, så det skal vaskes igen.

Hvorfor lugter mit vasketøj surt?

Hvis vasketøjet lugter surt trænger din vaskemaskine sandsynligvis til en rens. Surt vasketøj kan også skyldes, at det har ligget for længe i maskinen, eller hvis du har glemt at dosere vaskemidlet ordentligt.