Tips til affaldssortering i julen

I december måned hygges lidt ekstra med flere søde sager, pakkekalender og julepynt. Det skaber alt sammen ekstra affald, som er svær at vide, hvordan skal affaldssorteres. Du kan derfor her få et par tips til, hvordan julens affald kan sorteres, så vi får det genanvendt.

1. Lyskæden

Lyskæder er utrolig smukke, uanset om de pryder juletræet, hænger over ligusterhækken udenfor eller ned fra flagstangen. Lyskæderne bringer varme og hygge i en mørk og kold tid. Men hvor skal du gøre af dem, når lyset går ud? Lyskæder med LED skal sorteres som farligt affald. Er lyskæden uden LED, skal du smide dem til elektronisk affald.

Psst… LED holder længere og er langt mere energivenlig, både for din pengepung og for klimaet.

2. Gavepapiret

Uanset om du elsker at give eller modtage gaver, vil det nok ende med flere store affaldssække fyldt med gavepapir. Men hvor skal du gøre af det? Og kan det genbruges? Det korte svar er nej. Gavepapir er overfladebehandlet. Det er derfor, det føles glat. Gavepapir skal derfor smides i restaffald på genbrugspladsen eller sammen med husholdningsaffaldet. Enkelte kommuner kan dog genanvende gavepapir. Tjek derfor din kommunes hjemmeside ud inden alle sækkene ryger til restaffald. Brunt genbrugspapir kan du godt genbruge.

3. Juletræspynten

Intet juletræ uden glaskugler. De er dekorative og fremmaner det indre julebarn hos de fleste – indtil de falder på gulvet og går i stykker. Og hvor skal du så gøre af stumperne? I glascontaineren eller til restaffald? Glaskugler skal sjældent i glascontaineren, for trods navnet er de færreste glaskugler lavet af glas. Det komplicerer derfor sorteringen yderligere, at kommunerne har også forskellige tilgange til håndteringen af glaskugler. Tjek altid din kommunes hjemmeside inden du smider glaskuglen i glascontaineren eller til restaffald. Med fordel kan du dog aflevere de knuste kugler i farligt affald eller som storskrald. På den måde er du sikker på, at dit affald håndteres korrekt af kommunens ansatte.