Nye regler for affaldssortering fra 1. januar

Fra 1. januar skal vi affaldssortere i 10 forskellige typer. På den måde kan vi bruge ressourcerne flere gange og genanvende endnu mere. De fleste danskere vil rigtig gerne bidrage, men det kan også blive lidt besværligt med den affaldssortering.

Derfor foreslår vi, at du har samme fordeling af affald udenfor som indenfor. Så hvis du eksempelvis skal sortere i 6 affaldsbeholdere udenfor, så er det nemt at have seks affaldsspande til dit affald indenfor. Flere typer affald må nemlig gerne blandes.

Så det kunne se således ud:

  • Hård plast, blød plast
  • Drikkekartoner
  • Glas og metal
  • Pap og papir og tekstil
  • Madaffald
  • Farligt affald

Restaffald har de fleste allerede en løsning til under køkkenvasken. Den nye affaldssortering giver os mulighed for at genanvende endnu mere, så ressourcerne kan komme tilbage i kredsløb. Jo mere du sorterer dit affald, desto bedre kan materialerne i affaldet blive til nye produkter. Eksempelvis er vores ReCollector affaldsboks lavet af genanvendt plast og plasten kan også genanvendes, hvis den skulle gå i stykker. Så genanvendelse giver god mening 🙂