Bananflue bekæmpelse: Sådan slipper du af med dem

Har du problemer med bananfluer? Så er du ikke alene. Sommeren er kendt for at være højsæson for bananfluer, men heldigvis findes der mange måder at bekæmpe, forebygge og fjerne bananfluer på.

Læs med her og bliv klogere på hvordan du lægger en bananflue fælde og bekæmper bananfluer i køkkenet og resten af hjemmet.

Hvad er bananfluer?

Bananfluer, også kendt som eddikefluer, er små, irriterende insekter, som har en tendens til at invadere vores køkkener og de steder vi spiser. De små skabninger kan være en plage, især om sommeren, når frugt og grøntsager er mere tilgængelige eller ligger i skraldespanden.

Bananfluer findes nemlig i nærheden af affald, overmodne frugter, grøntsager og gæringssubstrater. De er kendt for deres hurtige reproduktion og deres tiltrækning til sukkerholdige og gærede stoffer. Bananfluers levetid er på gennemsnitlig 30 dage, og hunnen kan lægge æg allerede, når den er 1 døgn gammel.

Selvom de ikke er skadelige for mennesker, kan de være yderst generende og uhygiejniske, da de, ligesom fluer, spiser fordærvet mad.

Sådan slipper du af med bananfluer

Som sagt findes der simple metoder til at bekæmpe og fjerne bananfluer. Du har sikkert hørt om de gode gamle husråd mod bananfluer, men virker det? Herunder har vi samlet en række forslag til, hvordan du kommer de små bæster til livs.

Rengøring er nøglen

Det første skridt til at bekæmpe bananfluer er god gammeldags rengøring. Gennemgå dit køkken og fjern alle overmodne frugter og grøntsager. Tøm skraldespanden regelmæssigt og hvis der ligger rester af spildt saft eller sodavand, er det vigtigt at tørre det op.

Fjern deres ynglesteder

Undersøg dit køkken for eventuelle gærede stoffer. Dette inkluderer gamle vin- eller ølrester, overmodne safter og endda beskidte karklude. Sørg for at rense og desinficere disse områder grundigt.

Frys dem ud

Hvis du har mistanke om, at bananfluerne har invaderet din frugtskål, kan du placere hele frugtskålen i fryseren i et par timer. Dette vil dræbe eventuelle bananflue æg eller larver, der måtte være til stede. Du skal selvfølgelig huske at fjerne frugten fra skålen, da det kun er skålen, som skal en tur i fryseren.


Læg en fælde - bananflue fangeren

Du kan lave en simpel (og gratis) bananflue fælde ved at placere noget overmoden frugt, rosévin eller sødlig eddike i en skål eller et glas med et par dråber opvaskemiddel. Herefter dækker du det til med plastfolie og laver små huller i folien. Bananfluerne vil blive tiltrukket af duften, og de vil have svært ved at komme ud igen. Du kan også købe kommercielle bananfluefælder i butikkerne.

Ta’ støvsugeren i brug

Du kan også prøve at støvsuge bananfluerne, hvis der er mange af dem. 

Hold det rent

Hold dit køkken rent og ryddeligt. Sørg for at alle dine madvarer er tæt forseglede og tøm opvaskemaskinen regelmæssigt. Brug gerne en affaldsspand med låg for at forhindre bananfluer i at komme ind.

Hav tålmodighed

Hvis mængden af bananfluer i køkkenet eller andre steder i hjemmet er alvorlig, kan det godt tage noget tid at komme af med dem. Det bedste du kan gøre, er at væbne dig med tålmodighed og følge de tidligere nævnte trin - så skal du nok få bugt med de invasive insekter.

Forebyggelse er bedre end bekæmpelse

Forebyggelse er altid den bedste løsning. Vi har samlet nogle tips til, hvordan du kan forhindre bananfluer i at formere sig.


  • Opbevar frugt og grøntsager i køleskabet eller i forseglede beholdere
  • Tøm og rengør skraldespanden regelmæssigt
  • Tør våde områder og spild op i køkkenet hurtigt
  • Brug flydende sæbe eller opvaskemiddel til at skylle opvasken, da det fjerner eventuelle rester af gærede stoffer

Husk, at selvom bananfluer er irriterende, kan de bekæmpes effektivt med tålmodighed og ved at følge disse enkle trin. Med en ren og hygiejnisk tilgang til dit køkken kan du forhindre fremtidige invasioner og nyde en fluefri tilværelse.

Korrekt opbevaring af affald kan mindske mængden af bananfluer

De fleste skraldespande er åbne, hvilket er det rene slaraffenland for de små insekter, som har fri adgang til madrester og andet affald. Med en affaldsspand fra ReCollector vil du opleve færre bananfluer, da låget slutter helt til. Spanden er tilmed i et stilrent design, som passer ind i ethvert æstetisk hjem.



FAQ

Hvordan kommer man af med bananfluer?

Sørg for at holde køkkenet og hjemmet fri for affald - særligt madrester eller indtørrede pletter fra saft eller sodavand. Regelmæssig rengøring er vejen frem til et hjem fri for bananfluer. En affaldsspand som slutter tæt kan også minimere antallet af de små fluer.

Hvor kommer bananfluer fra?

Bananfluerne finder vej til dit varme køkken gennem vinduer eller sprækker. Fluerne tiltrækkes af stødte og overmodne frugter, affald og indtørrede pletter fra søde væsker, som de lægger deres æg i. August måned er desuden højsæson for bananfluer.

Hvordan fanger bananfluer?

Du kan fange bananfluer i et glas med eddike og opvaskemiddel. Dæk glasset til med plastfilm og prik huller i folien, hvorefter fluerne bliver fanget i glasset.

Er bananfluer skadelige?

Nej, bananfluer er ikke skadelige, men de kan være smittebærere, hvis de har spist af fordærvet mad.

Hvad er bananfluer?

Bananfluer er små brunlige fluer, som også kaldes for frugtfluer eller eddikefluer. De bliver ikke større end nogle få millimeter, men kan hurtigt invadere et helt køkken, da de formerer sig på kort tid.