Enkel og elegant affaldssortering med Sofie W. Engell

Vi har et spændende samarbejde at præsentere. For et par uger siden indgik vi et samarbejde med seje Sofie Weinreich Engell, der står bag instagramprofilen @byengell. Sofie er fotograf og står selv bag al styling, fotografering og redigering af de billeder, hun tager. Baseret i København med sin mand og to børn viser Sofie også de fineste billeder fra sit hjem på sin anden Instagram @homebyengell.

  

Elegant væghængt skraldespand

 

Sofies hjem bærer præg af de fineste minimalistiske detaljer, og der er klart en rød tråd af nordisk stil, der går gennem hendes hjem – samme stil, som vi i ReCollector elsker.  

Sofie var ifølge hende selv ikke været så god til at få sorteret sit genanvendelige affald, da hun manglede et system. Hun havde ikke fundet en sorteringsløsning, som passede ind i hjemmet. Efter dagligvareindkøb var der bunker af genanvendeligt affald i køkkenet, som Sofie skulle gå ned med fra lejligheden til de kommunale affaldscontainere. Det skete også ofte, Sofie og familien glemte sorteringen i hverdagen, mest fordi det blev for besværeligt. 

Det var det visuelle ved ReCollectors affaldsbokse, som Sofie i første omgang blev fanget af. Det enkle og elegante. Derudover håbede Sofie også, at ReCollectors affaldsbokse ville gøre sorteringen mere overskuelig og få det bedre implementeret i hendes hverdag.

”Affaldsboksene har virkelig betydet meget for os herhjemme. Selv min mand er begyndt at sortere nu, fordi det er nemt, det havde jeg ikke troet”

Sofie har valgt at placere seks grå ReCollector affaldsbokse bag sin køkkendør. ReCollectors affaldsbokse er nemlig udviklet til at passe bag døre, da vi ved, at pladsen i mange køkkener er trang eller allerede godt udnyttet.

”De hænger i køkkenet, der hvor vi pakker vores varer ud og har mest affald i hverdagen. Det skal være nemt og let tilgængeligt, ellers får vi det ikke brugt i en travl hverdag. Og så fylder de fylder stort set ingenting. Men de er med til at dekorere vores ellers meget simple køkken. De passer så godt, som de er. ”

Sofie Engell stilfuld affaldssortering

Størrelsen på ReCollectors affaldsbokse er designet til at rumme vores mest almindelige affald uden at boksene skal fylde for meget. Eksempelvis passer 18 dåsesodavand eller 5 vinflasker nemt i en ReCollector affaldsboks. Hos Sofie og familien passer størrelsen perfekt og de går ud med affaldet en gang om ugen.

På sin blog har Sofie selv skrevet et blogindlæg med en masse rigtig gode tips til at gøre hverdagen mere bæredygtig. Du kan læse Sofies blogindlæg her.

Tusind tak for de fine ord Sofie, vi er glade for at hjælpe med at gøre affaldssortering nemmere. Som Sofie siger, så har vi kun én planet, og vi bliver nødt til at tage os af den, så vi kan sikre et sikkert sted at bo for vores børn.