Årets julegaveidé

Vi kender alle mosteren, faren eller kollegaen, som har alt… Men har de styr på deres affaldssortering, og er de klar til at affaldssortere i 10 affaldstyper inden udgangen af 2022? ReCollector er vores bud på en anderledes og bæredygtig julegave til de mennesker, som har alt…

 

Efter kommunernes indførelse af affaldssortering ligger der i mange danske hjem affald på køkkenbordet, i gangen eller i bryggerset. Vi mangler plads, vi mangler opbevaringsløsninger og vi mangler nemme løsninger. Det var sådan idéen til ReCollector opstod.

ReCollector er skabt ud fra flere antropologiske observationer, hvor Tenna (founder af ReCollector) besøgte flere familier i deres hjem for at forstå og se, hvordan de affaldssorterede eller manglede affaldssortering. Hvilke krav havde de, hvilke præferencer og hvilke ønsker var der til en løsning til affaldssortering?

Undersøgelsen viste, at pladsmangel var en af de største barrierer for affaldssortering. Vores køkkener er ikke indrettet til at håndtere de store mængder genanvendeligt affald. Mange køkkener er små, og pladsen er allerede fuldt udnyttet, så der er ikke plads til mere affald under for eksempel køkkenvasken eller i køkkenskufferne.

”Vi valgte hos ReCollector derfor at lave en designløsning, som kunne hænges på væggen. Mange har plads på væggen, bag køkkendøren, i bryggerset eller gangen. Når man hænger sin affaldssortering op frem for at gemme den væk bag en køkkenlåge, har vi selvfølgelig sørget for, at affaldsboksen slutter tæt, så lugt ikke siver ud i resten af hjemmet.” (Tenna Holdorff Christiansen)

I praksis har vi samlet vores viden fra de antropologiske undersøgelser i produktet og på bedste vis forsøgt at fjerne barrierer og gøre affaldssorteringen nem og overskuelig i hverdagen. Eksempelvis passer helt almindelige standard affaldsposer til boksene. Derudover åbnes boksen med et let skub i bunden. Det er således nemt at komme af med affaldet, og man skal ikke til at åbne skuffer, låg eller låger med fedtede fingre og/eller hænderne fyldt.

Udover at skabe et anderledes og mere brugervenligt system til affaldssortering, går vi ikke på kompromis med bæredygtighed. ReCollector er derfor lavet af genanvendt plast, som igen kan genanvendes. Det har været en hård nød at knække, da lyst genanvendt plast ikke hænger på træerne men efter mange mange møder og telefonopkald lykkedes det at få fat i genanvendt plast. Læs mere her. Under hele processen har det været vigtigt at skabe et produkt, der er så bæredygtigt som muligt. Beslutningen om at producere i Danmark var derfor også nem. Med produktion i Danmark kan vi minimere transport og dermed CO2, have garanti for ordentlige arbejdsforhold og få dokumentation på den genanvendte plast.

ReCollectors affaldsboks skal hænge fremme og derfor behøver det ikke ligne en skraldespand men et stykke stilfuldt interiør, som pynter i hjemmet. I et nordisk look og afdæmpede rolige farver, passer ReCollector med de lige linjer og enkeltheden nemt ind i de danske hjem.

Så glæd din ven, et familiemedlem eller din chef med en bæredygtig julegave, som med garanti vil gøre affaldssorteringen nem, bekvem og stilfuld.