Hvorfor bruger ReCollector plastik? I ReCollectors spæde start havde vi mange overvejelser om, hvilket materiale sorteringsboksen skulle laves i. Der var et væld af muligheder, og alt fra træ til metal var med i overvejelserne. Træ er et lækkert og levende materiale at arbejde med. Her er det muligt at få naturen ind i hjemmet ved at lade det stå ubehandlet, så træets knaster og årer er tydelige. Det kaster varme ind i indretningen. Metaller som messing eller jern skaber et mere koldt look, men rent designmæssigt er det lækkert at se farverne i metallet ændre sig efter lyset i rummet.

Alligevel faldt valget på genanvendt plast. Hvorfor mon det? Det er der flere årsager til. I et tæt samarbejde med forbrugerne nåede vi frem til den bedste og mest funktionelle løsning, der hjælper os med at løse de udfordringer vi oplever med affaldssortering i dagligdagen. Sammen med forbrugerne kiggede vi blandt andet på en prototype i træ. “Den er meget fin – men det holder ikke. Den kommer til at blive snasket”, lød feedbacken fra forbrugerundersøgelsen. Og det er jo rigtigt! En sorteringsboks i træ vil være svær at holde ren og nogenlunde pæn, når saften fra dåsetomater først er sevet ind i træet – så den idé røg ud af vinduet…
Problemet med metal var at det for det første er meget tungt, så det vil være svært at montere dem. Oven i det vil metal med tiden ruste, hvilket ikke bare påvirker udseendet men også sorteringsboksens levetid.
Derfor faldt valget på genanvendt plast.

Let at holde rent – og at bære ud til containeren

De primære grunde til, at forbrugerne foretrækker plast er, at det er mere rengøringsvenligt og holdbart. Desuden vejer plast ikke så meget som eksempelvis metal. Det er en klar fordel, når det skal hænge på væggen. Dertil er det praktisk, at inderboksen kan bæres ud og tømmes i de storre affaldsbeholdere uden for hjemmet eller virksomheden.
Endelig har plast en designmæssig fordel ved, at det er nemt at forme. Derfor gav det os mulighed for at afprøve forskellige designs og finde frem til den helt rigtige den lukkemekanisme, der bedst kan reducere lugten fra affaldet uden at gå på kompromis med udseendet. Og i det hele taget at få opfyldt kravene til en sorteringsboks, der kombinerer funktionalitet med et stringent, dansk design.

Det skal være genanvendt plast – her går jeg ikke på kompromis!

Når valget faldt på plast, var det afgørende at finde en løsning med både genanvendt og genanvendeligt plast. ReCollector ønsker på ingen måde at bidrage til vores overforbrug af fossile ressourcer som gas og olie.
På trods af dets fossile oprindelse er genanvendt plast derfor et bæredygtigt materiale. Da plast har et ekstremt højt kulstofindhold, fungerer genanvendt plast som kulstofdepot. Bliver plast ikke genanvendt, vil det enten nedbrydes til CO2 ved afbrænding og dermed bidrage til drivhuseffekten. Eller endnu værre ender det som forurenende affald i naturen.
For hvert ton genanvendt plast spares der 3,8 tønder olie. Så det betyder noget i det store regnskab, hvad vi vælger.